Sømil og knob
En sømil er 1852 meter og svarer til ét breddeminut. Afstande måles derfor på søkortets breddeskala i siden, ud for den strækning du måler, og ikke på længdeskalaen i bunden. Et knob er én sømil i timen.
Emne i pensum (BEK 1441 § 2 stk. 3 (terrestrisk navigation)). Indholdet er almen søfartsviden og står ikke som lovtekst.
Fart, tid og distance
Distance er fart gange tid. Sejler du 6 knob i 2 timer, når du 12 sømil. Tiden er distance delt med fart, og farten er distance delt med tid. Husk at regne tiden i timer, så 90 minutter er 1,5 time. På 6 minutter, en tiendedel time, sejler du en tiendedel af farten, så 5 knob giver 0,5 sømil.
Emne i pensum (BEK 1441 § 2 stk. 3 (terrestrisk navigation)). Indholdet er almen søfartsviden og står ikke som lovtekst.
Misvisning og deviation
Kompasnålen peger mod magnetisk nord, ikke mod sand nord. Forskellen kaldes misvisning (også deklination), og den står på søkortets kompasrose. Deviation er den fejl, som jern, motor og elektronik om bord giver kompasset, og den kan ændre sig med bådens retning.
Emne i pensum (BEK 1441 § 2 stk. 3 (terrestrisk navigation)). Indholdet er almen søfartsviden og står ikke som lovtekst.
Fra kompaskurs til retvisende kurs
Fra kompas til kort lægger du først deviationen til og får den misvisende kurs, derefter misvisningen og får den retvisende kurs. Østlig fejl lægges til, vestlig trækkes fra. Fra kort til kompas gør du det modsatte. Kompasrosen har to ringe: den yderste er retvisende, den inderste misvisende.
Emne i pensum (BEK 1441 § 2 stk. 3 (terrestrisk navigation)). Indholdet er almen søfartsviden og står ikke som lovtekst.
Pejling og krydspejling
En pejling er retningen fra dig til et kendt mærke. På kortet afsætter du linjen fra mærket i den modsatte retning, altså pejling plus eller minus 180 grader. Pejler du to mærker, skærer linjerne hinanden i din position. Det er bedst, når vinklen mellem dem er omkring 90 grader.
Emne i pensum (BEK 1441 § 2 stk. 5 nr. 4). Indholdet er almen søfartsviden og står ikke som lovtekst.
Strøm og afdrift
Strøm angives i den retning, den løber mod. Vind angives derimod i den retning, den kommer fra. Strøm på 1 knob i 3 timer flytter dig 3 sømil. Løber strømmen med dig, lægges dens fart til din, og løber den imod, trækkes den fra. Vind kan også skubbe en båd sidelæns, kaldet afdrift.
Emne i pensum (BEK 1441 § 2 stk. 3 (terrestrisk navigation)). Indholdet er almen søfartsviden og står ikke som lovtekst.
Bestik, GPS og lod
Dødregning beregner din position ud fra kurs, fart og tid siden sidste kendte sted. Løbende bestik bruger to pejlinger af samme mærke med tid imellem. GPS er nyttig, men kan miste signal eller have fejl og kræver strøm, så du bør kunne navigere uden. Et lod måler vanddybden, og dybder på søkortet er i meter.
Emne i pensum (BEK 1441 § 2 stk. 5 nr. 4). Indholdet er almen søfartsviden og står ikke som lovtekst.
Sejladsplanlægning og position
En plan indeholder rute, afstande, tider, vejr, dybder i forhold til din dybgang, tidevand og strøm, nødhavne og besked til en person på land. I de indre danske farvande er tidevandet lille, mens det er mere mærkbart i Vadehavet og langs vestkysten. En position angives som bredde først og derefter længde i grader og minutter.
Emne i pensum (BEK 1441 § 2 stk. 5 nr. 2). Indholdet er almen søfartsviden og står ikke som lovtekst.