Spring til indhold
Duelighed

Forside / Yachtskipper 3, modul 6

Meteorologi

Mellem 29 spørgsmål · Din fremdrift 0 %

  • Vejret afgør, om turen kan sejles, og hvor hårdt den bliver. En skipper henter udsigten før afgang og følger med undervejs.
  • Modulet handler om at læse en farvandsudsigt, forstå lavtryk, højtryk og fronter og vurdere sø og sigtbarhed.
  • Mange spørgsmål er scenarier, hvor du skal beslutte, om du sejler, afventer, reducerer sejl eller søger nødhavn.
  • Der står ingen faste grænseværdier. Her er det principperne, der tæller.

Lær

Sådan læser du en farvandsudsigt

Vindretningen angiver, hvorfra vinden kommer. En nordvestlig vind blæser altså fra nordvest mod sydøst. Udsigten oplyser typisk middelvind og ofte også, hvor store vindstød kan blive. Dertil kommer sigtbarhed, bølgehøjde og om vejret er på vej til at tiltage eller aftage. Læs hele udsigten, også tendensen, og ikke kun tallet for vindstyrken.

Emne i pensum (BEK 1441 § 3 stk. 6 nr. 3). Indholdet er almen søfartsviden og står ikke som lovtekst.

Flere kilder og gentjek

Udsigter kan hentes fra meteorologiske institutter, radio, NAVTEX, VHF og apps. Brug gerne mere end én kilde og sammenlign dem. Er de uenige, planlæg efter den mest ugunstige. Udsigten er en prognose og ældes, så tjek den igen undervejs, især før en længere overfart eller før du forlader læ.

Emne i pensum (BEK 1441 § 3 stk. 6 nr. 3). Indholdet er almen søfartsviden og står ikke som lovtekst.

Lavtryk, højtryk og barometer

Barometret viser lufttrykket, og tendensen siger mere end tallet. Et trykfald betyder ofte, at et lavtryk nærmer sig, og et hurtigt fald varsler som regel hårdere vejr. På den nordlige halvkugle drejer vinden mod uret og indad omkring et lavtryk og med uret og udad omkring et højtryk. Ligger trykkurverne tæt på hinanden på vejrkortet, er trykgradienten stor, og vinden bliver kraftig.

Emne i pensum (BEK 1441 § 3 stk. 4). Indholdet er almen søfartsviden og står ikke som lovtekst.

Fronter

Ved en varmfront falder trykket, skyerne bliver tykkere og lavere, og der kommer ofte langvarig regn. Ved en koldfront kommer vejrskiftet hurtigere, ofte med et smalt bånd af byger, et tydeligt skift i vindretning og stigende tryk bagefter. Skiftet i vindretning er vigtigt at være klar til, fordi sejltrim og kurs til læ-kyster kan ændre sig på kort tid.

Emne i pensum (BEK 1441 § 3 stk. 4). Indholdet er almen søfartsviden og står ikke som lovtekst.

Vind og sø

Søen vokser med vindstyrken, med hvor længe vinden har blæst, og med den strækning af åbent vand vinden har haft at arbejde på. Dønning er lange, rullende bølger, der kan komme fra vejr langt væk, selv når vinden er svag. Løber strømmen mod vinden, bliver søen stejlere og kortere og kan være ubehagelig eller farlig for en lille båd. Kyster, sund og landbrise kan ændre både vindstyrke og retning lokalt.

Emne i pensum (BEK 1441 § 3 stk. 4). Indholdet er almen søfartsviden og står ikke som lovtekst.

Tåge, byger og beslutninger

Tåge opstår, når luften køles ned til dugpunktet, fx om natten over land eller når varm fugtig luft kommer ind over koldere vand. I tåge og kraftig regn gælder reglerne om udkig og sikker fart ekstra tungt. Tag beslutninger om at reducere sejl, vente eller søge nødhavn i god tid, før vejret presser dig, og tag højde for, hvor udhvilet og øvet besætningen er.

Emne i pensum (BEK 1441 § 3 stk. 6 nr. 3). Indholdet er almen søfartsviden og står ikke som lovtekst.

Øv

Fem spørgsmål ad gangen. Dem du svarer forkert på, kommer oftere igen.

Scenarier

13 situationer, hvor du er skipper og skal vælge det, en forsvarlig skipper ville gøre. Fem ad gangen.

Spil

Vendespil

Vend to kort ad gangen. Find ordene der hører sammen.

Test

Ti spørgsmål, svar vises til sidst. Klarer du 80 %, får du badgen «Vejrkyndig»: Du kan læse en farvandsudsigt og vurdere vejret.. Du kan springe testen over og gå videre alligevel.

Tag øve-prøven (30 min) Se Yachtskipper 1