Risikovurdering
Risiko vurderes ved at sætte sandsynligheden for, at noget går galt, sammen med konsekvensen, hvis det sker. En lille sandsynlighed kan stadig være uacceptabel, hvis følgerne er alvorlige. Forebyggende tiltag sænker sandsynligheden eller mindsker konsekvensen. Risikovurderingen laves før afgang og tages op igen undervejs.
Emne i pensum (BEK 1441 § 3 stk. 4). Indholdet er almen søfartsviden og står ikke som lovtekst.
Dårligt vejr og besætning
Beslutninger om at ændre, afbryde eller udsætte turen tages i god tid, før vejret bliver hårdt. Reb i tide, tag nødhavn i brug, og lad ikke tidsplanen overtrumfe sikkerheden. Kend besætningens erfaring og form, fordel opgaverne efter det, og sørg for at nogen ud over skipperen kan styre, navigere og kalde på hjælp.
Emne i pensum (BEK 1441 § 3 stk. 5 nr. 4). Indholdet er almen søfartsviden og står ikke som lovtekst.
Risiko er sandsynlighed og konsekvens
Du vurderer en risiko ved at se på, hvor sandsynligt det er, at noget går galt, og hvor slemt det bliver, hvis det sker. I en risikomatrix placerer du faren efter de to akser. Høj sandsynlighed og alvorlig konsekvens giver den største risiko. Tiltag sænker enten sandsynligheden eller mindsker følgerne.
Emne i pensum (BEK 1441 § 3 stk. 4). Indholdet er almen søfartsviden og står ikke som lovtekst.
Forebyggende og afbødende tiltag
Forebyggende tiltag gør det mindre sandsynligt, at noget sker, fx at tjekke motor og rig før afgang eller at vente på bedre vejr. Afbødende tiltag begrænser skaden, hvis det alligevel sker, fx redningsveste, flydedragt og en øvet plan for mand over bord. Selv efter tiltag er der en rest-risiko, som skipperen skal kende og acceptere bevidst.
Emne i pensum (BEK 1441 § 3 stk. 4). Indholdet er almen søfartsviden og står ikke som lovtekst.
Go eller no-go før afgang
Før afgang ser skipperen på vejrudsigten, tidspunktet, fartøjets stand og udstyr samt besætningens form og erfaring. Hvis flere forhold peger i den forkerte retning, er det fornuftigt at udskyde eller vælge en kortere tur. Det er skipperen, der beslutter, og beslutningen skal ikke afhænge af, hvad andre håber på.
Emne i pensum (BEK 1441 § 3 stk. 5 nr. 5). Indholdet er almen søfartsviden og står ikke som lovtekst.
Human factors og plan continuation bias
Træthed, kulde, søsyge og tidspres forringer dømmekraften, og det mærker man ofte ikke selv. Plan continuation bias betyder, at man bliver ved med at følge den oprindelige plan, selv om forholdene har ændret sig. Modmidlet er faste tjekpunkter undervejs, hvor skipperen spørger sig selv, om turen stadig er en god idé.
Emne i pensum (BEK 1441 § 3 stk. 5 nr. 4). Indholdet er almen søfartsviden og står ikke som lovtekst.
Fartøjets sikkerhed i princip
Et fartøj er sikkert, når det kan holde vandet ude og har tilstrækkeligt fribord og vandtætte lukninger. Tung eller dårligt placeret last, vand i bunden og åbne luger forringer sikkerheden. Lænsepumpe og lænsealarm skal virke, og grundstødning forebygges med en gennemtænkt plan og løbende positionskontrol.
Emne i pensum (BEK 1441 § 3 stk. 5 nr. 4). Indholdet er almen søfartsviden og står ikke som lovtekst.
Forebyggelse af mand over bord
Den bedste redning er at undgå, at nogen falder over bord. Livliner, sele og faste regler for redningsvest på dæk i hård vind, mørke og ved natsejlads gør forskellen. Skipperen fastsætter reglerne i briefingen og går forrest med et godt eksempel.
Emne i pensum (BEK 1441 § 3 stk. 6 nr. 5). Indholdet er almen søfartsviden og står ikke som lovtekst.