Spring til indhold
Duelighed

Forside / Reglerne / Del A

Regel 1: Anvendelse

Kort fortalt

Reglerne gælder for alle skibe på havet og i de farvande, der hænger sammen med havet og kan besejles af søgående skibe. Havne og indre farvande kan have egne særregler, men de skal ligge så tæt på disse regler som muligt. Reglen er mest til læsning.

Lovteksten

(a) Disse regler finder anvendelse på alle skibe i rum sø og i alle dermed i forbindelse stående farvande, der kan besejles af søgående skibe.

(b) Intet i disse regler skal være til hinder for anvendelsen af særlige regler, der fastsættes af en behørig myndighed for en red, havn, flod, sø eller indre vandveje, der står i forbindelse med rum sø, og som kan besejles af søgående skibe. Sådanne særlige regler skal være i så nær overensstemmelse som muligt med disse regler.

(c) Intet i disse regler skal være til hinder for anvendelsen af særlige regler, der fastsættes af en stats regering med hensyn til yderligere positions- eller signallys, signalfigurer eller fløjtesignaler for krigsskibe og skibe, der sejler i konvoj, eller med hensyn til yderligere positions- eller signallys eller signalfigurer for fiskeskibe, der fisker som en flåde. Disse yderligere positions- eller signallys, signalfigurer eller fløjtesignaler skal så vidt muligt være af en sådan art, at de ikke kan forveksles med lys, signalfigurer eller signaler, der er hjemlet andetsteds i disse regler.

(d) Organisationen

1) kan vedtage ordninger om trafikseparering til opfyldelse af disse regler.

(e) Såfremt en regering måtte finde, at et skib af særlig konstruktion eller bestemt til særligt formål ikke fuldt ud kan opfylde en eller flere af disse reglers forskrifter med hensyn til skibslysenes eller signalfigurernes antal, anbringelse, synsvidde eller synlighedssektor samt til arrangement og andre forhold, der er karakteristiske for lydsignalapparater, skal sådant skib opfylde sådanne andre forskrifter med hensyn til skibslysenes eller signalfigurernes antal, anbringelse, synsvidde eller synlighedssektor samt til arrangement og andre forhold, der er karakteristiske for lydsignalapparater, som vedkommende regering måtte finde at være den for sådant skib nærmest mulige opfyldelse af disse regler.

Ordret fra Bekendtgørelse nr. 1083 af 20. november 2009 om søvejsregler, bilag 1.

På telefon kan du stryge til siden for at skifte regel.