Sejladsplanlægning fra A til B
Planen lægges på et ajourført søkort. Ruten deles i ben med waypoints, der holder god afstand til grunde og andre farer. Hent farvandsudsigt, find nødhavne på ruten og regn tidsplanen igennem, så du kommer frem i dagslys, hvis muligt. Planen skal kunne ændres undervejs, hvis vejret eller besætningen kræver det.
Emne i pensum (BEK 1441 § 3 stk. 6 nr. 1). Indholdet er almen søfartsviden og står ikke som lovtekst.
Trafiksepareringssystemer og snævre løb
I et trafiksepareringssystem sejler du i den rigtige trafikrute i trafikkens retning og holder klar af skillezonen. Skal du krydse, sker det på en styret kurs så vinkelret som muligt. Sejlskibe og skibe under 20 m må ikke vanskeliggøre passagen for et maskindrevet skib i ruten. I snævre løb holder du dig så nær ydergrænsen på styrbord side, som er sikkert og muligt.
Kilde: Søvejsreglerne (BEK nr. 1083), regel 10 og regel 9
Ruten og waypoints
Ruten deles op i ben mellem waypoints. Et waypoint er et punkt, hvor kursen ændres, eller som du styrer imod. Waypoints placeres med god afstand til grunde og andre farer, fordi position og styring aldrig er helt nøjagtige. Planlæg også, hvor du kan søge nødhavn, og hvilken alternativ rute du kan tage.
Emne i pensum (BEK 1441 § 3 stk. 6 nr. 1). Indholdet er almen søfartsviden og står ikke som lovtekst.
Distance, fart og tid
Tid er distance divideret med fart. Fart er distance divideret med tid, og distance er fart gange tid. Med distance i sømil og fart i knob får du tiden i timer. Læg tiden til afgangstidspunktet, så får du ankomsttiden. Regn gerne med lidt luft, da vind og sø kan sænke farten. Brændstof og andre forsyninger planlægges med en reserve ud over det beregnede forbrug.
Emne i pensum (BEK 1441 § 3 stk. 6 nr. 1). Indholdet er almen søfartsviden og står ikke som lovtekst.
Kontrol og ruteplan på land
Planen bør kontrolleres på to uafhængige måder, fx ved at regne den igennem to gange eller lade en anden gennemgå den. Kortet skal være ajourført med rettelser, før du planlægger. Giv en pålidelig person på land en kopi af ruteplanen med forventet ankomst, og aftal, hvornår du melder dig.
Emne i pensum (BEK 1441 § 3 stk. 6 nr. 1). Indholdet er almen søfartsviden og står ikke som lovtekst.
Farvandsinformation
Efterretninger for søfarende fortæller om rettelser til søkort og om ændringer i afmærkning og forhold. Læs også om lokale forhold i havne og indsejlinger. Ved broer og sluser skal du kende åbningstider og den frie højde sammenholdt med din mastehøjde. Dybgangen sammenholdes med dybderne på ruten, og der lægges en margen på.
Emne i pensum (BEK 1441 § 3 stk. 6 nr. 1). Indholdet er almen søfartsviden og står ikke som lovtekst.
Bestik og kompas
Et gisset bestik regnes ud fra sidste kendte position, kurs, fart og forløbet tid. Kompasset viser ikke altid samme retning som kortet. Misvisning og kompasafvigelse, fx fra jern eller elektronik tæt på kompasset, skal regnes med, når kompaskurs og kortkurs skal omsættes. Brug kurs og afvigelse konsekvent, så fejlen ikke bliver større.
Emne i pensum (BEK 1441 § 3 stk. 6 nr. 2). Indholdet er almen søfartsviden og står ikke som lovtekst.
GPS og visuel kontrol
GPS er et hjælpemiddel med begrænsninger. Signalet kan svigte, og udstyret kan vise forkert. Kontrollér derfor positionen med pejlinger til kendte punkter som mærker, fyr eller land, og sammenhold med dybdemåler og kort. Viser de to metoder noget forskelligt, undersøg det, før du går videre.
Emne i pensum (BEK 1441 § 3 stk. 6 nr. 2). Indholdet er almen søfartsviden og står ikke som lovtekst.