Spring til indhold
Duelighed

Forside / Reglerne / Del B

Regel 12: Sejlskibe ⭐

⭐ Vigtigst til duelighedsprøven

Afsnit II – Skibe i sigte af hinanden

Kort fortalt

Når to sejlskibe mødes, gælder tre ting. Har de vinden fra hver sin side, viger det med vinden i bagbord side. Har de vinden fra samme side, viger det, der er til luvart, det vil sige mod vinden. Er man i tvivl om det andet skibs vindside, viger man selv.

Lovteksten

(a) Når to sejlskibe nærmer sig hinanden, således at der er fare for sammenstød, skal det ene af dem gå af vejen for det andet efter følgende regler:

(i) når de har vinden ind på modsatte sider, skal det skib, der har vinden bagbord ind, gå af vejen for det andet;

(ii) når begge har vinden ind på samme side, skal det skib, der er til luvart, gå af vejen for det, der er i læ;

(iii) hvis et skib med vinden bagbord ind ser et skib til luvart og ikke med sikkerhed kan afgøre, om det andet skib har vinden bagbord eller styrbord ind, skal det gå af vejen for det andet.

(b) Ved anvendelsen af denne regel skal luv side anses for at være den modsatte side af den, på hvilken storsejlet føres, eller i skibe med råsejl den modsatte side af den, på hvilken det største gaffelsejl eller stagsejl føres.

Ordret fra Bekendtgørelse nr. 1083 af 20. november 2009 om søvejsregler, bilag 1.

Lær og øv

På telefon kan du stryge til siden for at skifte regel.