Tillæg III: Tekniske specifikationer for lydsignalapparater
Kort fortalt
Tillæg III indeholder de tekniske krav til lydapparater som fløjte, klokke og gongong, fx frekvenser og lydtryk. Det er en teknisk specifikation og er kun til læsning, ikke prøvestof for fritidssejlere.
Lovteksten
1. Fløjter
(a) Frekvenser og hørevidde Signalets basisfrekvens skal ligge inden for området 70-700 Hz. Hørevidden af signalet fra en fløjte fastsættes ved hjælp af de frekvenser, herunder eventuelt basisfrekvensen og/eller en eller flere højere frekvenser, som ligger inden for området 180-700 Hz (+/- 1%) for et skib med en længde på 20 m og derover, eller 180-2100 Hz (+/- 1%) for et skib med en længde under 20 m, og som tilvejebringer de i stk. 1 (c) nedenfor angivne lydtrykniveauer.
(b) Grænser for basisfrekvenser For at sikre stor variation i fløjtekarakteristik skal basisfrekvensen for en fløjte ligge mellem følgende frekvenser:
(i) 70-200 Hz for et skib på 200 m eller derover i længde;
(ii) 130-350 Hz for et skib på 75 m og derover, men under 200 m i længde;
(iii) 250-700 Hz for et skib under 75 m i længde.
(c) Signalstyrke og hørevidde En fløjte installeret om bord i et skib skal i den retning, i hvilken fløjtens styrke er størst, og i en afstand af 1 m fra fløjten tilvejebringe et lydtrykniveau i mindst et tredjedelsoktavbånd inden for frekvensområdet 180-700 Hz (+/-1%) for et skib med en længde på 20 m og derover, eller 180-2100 Hz (+/- 1%) for et skib med en længde under 20 m, der ikke er mindre end de respektive værdier, der er anført i nedenstående tabel. Skibets længde i m Tredjedels-oktavbåndniveau ved 1 m i db med referenceværdi 2 x 10 -5 N/m 2 Hørevidde i sm 200 eller derover1432 75, men under 2001381,5 20, men under 751301 Under 20 120
1) 0,5 115
2) 0,5 111
3) 0,5
1) Hvor de målte frekvenser ligger inden for området 180-450 Hz
2) Hvor de målte frekvenser ligger inden for området 450-800 Hz
3) Hvor de målte frekvenser ligger inden for området 800-2100 Hz Hørevidden i tabellen ovenfor er anført som information og udgør den approksimative hørevidde, som en fløjte målt i dens fremadrettede akse kan høres i med 90 procents sikkerhed under forhold med stille luft, om bord på et skib med en gennemsnitlig baggrundsstøj ved lytteposterne (svarende til 68 dB i oktavbåndet centreret om 250 Hz og 63 dB i oktavbåndet centreret om 500 Hz). I praksis er en fløjtes hørevidde yderst variabel, idet den er særdeles afhængig af vejrforholdene. De givne værdier kan anses som gennemsnitsværdier, men under forhold med stærk vind eller ved et højt omgivende støjniveau på lytteposten kan hørevidden være betydeligt reduceret.
(d) Retningsbestemte egenskaber Lydtrykniveauet for en retningsbestemt fløjte må ikke ligge mere end 4 dB under det foreskrevne lydtrykniveau i aksen i en hvilken som helst retning i horisontalplanet inden for +/-45 grader af aksen. Lydtrykniveauet i en hvilken som helst anden retning i horisontalplanet må ikke ligge mere end 10 dB under det foreskrevne lydtrykniveau i aksen, således at rækkevidden i en hvilken som helst retning vil blive mindst det halve af rækkevidden fremefter i aksens retning. Lydtrykniveauet skal måles i det tredjedelsoktavbånd, som bestemmer hørevidden.
(e) Anbringelse af fløjter Når en retningsbestemt fløjte skal anvendes som eneste fløjte om bord i et skib, skal den installeres således, at den maksimale lydstyrke ledes ret forefter. En fløjte skal placeres så højt som praktisk muligt om bord i et skib for at formindske muligheden for, at lyden afbrydes af hindringer, samt for mest muligt at begrænse risikoen for, at besætningen udsættes for høreskader. Lydtrykniveauet af skibets eget signal på de steder, hvor der lyttes, må ikke overstige 110 dB
(A) og bør, så vidt det er praktisk muligt, ikke overstige 100 dB (A).
(f) Installation af mere end en fløjte Hvis der er installeret fløjter med en indbyrdes afstand af over 100 m, skal der træffes sådanne foranstaltninger, at de ikke anvendes samtidigt.
(g) Kombinerede fløjtesystemer Hvis der i lydfeltet fra en enkelt fløjte eller fra en af de i punkt (f) ovenfor omhandlede fløjter på grund af tilstedeværende hindringer må antages at forekomme en zone med stærkt begrænset signalniveau, anbefales det at installere et kombineret fløjtesystem for at afhjælpe denne begrænsning. Ved anvendelse af reglerne skal et kombineret fløjtesystem anses som en enkelt fløjte. Fløjterne i et kombineret system må ikke være anbragt med større indbyrdes afstand end 100 m, og systemet skal være således indrettet, at fløjterne giver lyd samtidig. Frekvensen af hver enkelt fløjte skal afvige mindst 10 Hz fra de andre fløjters frekvens.
2. Klokke eller gongong
(a) Signalstyrke En klokke eller gongong eller anden anordning med tilsvarende lydkarakteristik skal frembringe et lydtrykniveau på mindst 110 dB i en afstand af 1 m fra lydgiveren.
(b) Konstruktion Klokker og gongonger skal være fremstillet af korrosionsbestandigt materiale og være således udført, at de giver en klar tone. Diameteren af klokkens åbning skal være mindst 300 mm for skibe med en længde på 20 meter og derover. Hvor det er praktisk muligt, anbefales det at anvende en mekanisk drevet klokkehammer for at sikre ensartet kraft i slagene, men manuel betjening skal være mulig. Hammerens masse skal være mindst 3 pct. af klokkens masse. Godkendelse Lydsignalapparaters konstruktion, deres effektivitet og deres installation om bord i skibet skal være i overensstemmelse med de krav, der er fastsat af vedkommende myndighed i den stat, hvis flag skibet er berettiget til at føre.
Ordret fra Bekendtgørelse nr. 1083 af 20. november 2009 om søvejsregler, bilag 1.
På telefon kan du stryge til siden for at skifte regel.