Spring til indhold
Duelighed

Forside / Reglerne

Tillæg IV: Nødsignaler ⭐

⭐ Vigtigst til duelighedsprøven

Kort fortalt

Tillæg IV lister nødsignalerne, der alle betyder, at man er i nød og har brug for hjælp: skud, uafbrudt tågehorn, røde raketter og blus, orange røg, SOS, Mayday, flammer, armene hævet og sænket og DSC-nødalarm. De må ikke bruges til andet.

Lovteksten

1. Følgende signaler, brugt eller vist enten sammen eller hver for sig, betyder nød, og at hjælp er nødvendig:

(a) Kanonskud eller andet knaldsignal affyret med mellemrum af ca. 1 minut;

(b) uafbrudt brug af et tågesignalapparat;

(c) raketter eller bomber, der udkaster røde stjerner, og som affyres en ad gangen med korte mellemrum;

(d) et signal, der afgives ved hjælp af en hvilken som helst anden signaleringsmetode, bestående af gruppen · · · – – – · · ·(SOS) efter morsesystemet;

(e) et signal, der udsendes radiotelefonisk, bestående af det talte ord »Mayday«;

(f) nødsignalet NC efter den internationale signalbog;

(g) et signal bestående af et firkantet flag med en kugle eller noget, der ligner en kugle, over eller under flaget;

(h) flammer om bord i skibet (såsom fra en brændende tjæretønde, olietønde el. lign.);

(i) et raketfaldskærmsblus eller et håndblus, som viser et rødt lys;

(j) et røgsignal, der afgiver orangefarvet røg;

(k) langsom og gentagen hævning og sænkning af armene udstrakt til hver side;

(l) en nødalarm foretaget ved hjælp af DSC (Digital Selective Calling) udsendt på:

(i) VHF kanal 70, eller

(ii) MF/HF på frekvenserne 2187,5 kHz, 8414,5 kHz, 4207,5 kHz, 6312 kHz, 12577 kHz, eller 16804,5 kHz;

(m) en skib-til-land nødalarm transmitteret via en landstation for skibets anerkendte mobile satellitudbyder;

(n) signaler udsendt af nødradiopejlsender;

(o) godkendte signaler, der udsendes over radiokommunikationssystemer, herunder radartranspondere på redningsbåde og -flåder.

2. Anvendelse eller visning af et hvilket som helst af ovennævnte signaler, undtagen i den hensigt at tilkendegive nød og at hjælp er nødvendig, og anvendelse af andre signaler, der kan forveksles med et hvilket som helst af ovennævnte signaler, er forbudt.

3. Opmærksomheden henledes på relevante afsnit i den internationale signalbog, den internationale luft- og maritime eftersøgnings og redningsmanual, del III

3) og de følgende signaler:

(a) et stykke orangefarvet dug forsynet med enten en sort firkant og cirkel eller andet hensigtsmæssigt symbol (til identifikation fra luften);

(b) farvestof.

1) FN’s internationale søfartsorganisation ”International Maritime Organization” (IMO).

2) Der henvises til ”International Code of Safety for High-Speed Craft, 1994” og ”International Code of Safety for High-Speed Craft, 2000”.

3) International Aeronautical and Maritime Search and Rescue Manual (IAMSAR), Volume III.

Ordret fra Bekendtgørelse nr. 1083 af 20. november 2009 om søvejsregler, bilag 1.

Lær og øv

På telefon kan du stryge til siden for at skifte regel.