Spring til indhold
Duelighed

Forside / Reglerne / Del B

Regel 7: Fare for sammenstød ⭐

⭐ Vigtigst til duelighedsprøven

Afsnit I – Alle sigtbarhedsforhold

Kort fortalt

Man skal bruge alle midler til at finde ud af, om der er fare for sammenstød. Er man i tvivl, er der fare. Ændrer kompaspejlingen til et skib, der nærmer sig, sig ikke tydeligt, er der fare for sammenstød. Man må ikke gætte ud fra for få oplysninger.

Lovteksten

(a) Ethvert skib skal bruge alle forhåndenværende midler, som er hensigtsmæssige under de foreliggende omstændigheder og forhold, til at afgøre, om der er fare for sammenstød. Hvis der er nogen som helst tvivl herom, skal sådan fare anses for at være til stede.

(b) Hvis radaranlæg forefindes og er i drift, skal det benyttes på behørig måde, herunder til fjernafsøgning for at få tidlig varsko om fare for sammenstød og endvidere til plotning eller tilsvarende systematisk observation af konstaterede genstande.

(c) Antagelser må ikke bygges på mangelfulde oplysninger, især ikke mangelfulde radaroplysninger.

(d) Ved afgørelsen af, om der er fare for sammenstød, skal bl.a. følgende forhold tages i betragtning:

(i) sådan fare skal anses for at være til stede, hvis kompaspejlingen af et skib, der nærmer sig, ikke kendeligt forandrer sig;

(ii) sådan fare kan undertiden være til stede, selv når en kendelig forandring i pejlingen er tydelig, især ved nærmelse til et meget stort skib, eller til et slæb, eller ved klos nærmelse til et skib.

Ordret fra Bekendtgørelse nr. 1083 af 20. november 2009 om søvejsregler, bilag 1.

Lær og øv

På telefon kan du stryge til siden for at skifte regel.